Tip: Det er en god idé allerede at være logget på din profil, inden du starter med at oprette din annonce. Det er dog også muligt at gøre dette i løbet af annonceoprettelsen.
Annonceoprettelsen består af 5 trin:
- Klik på "Opret annonce" i øverste højre hjørne på forsiden. Du kommer herefter frem til en side, hvor du skal angive, hvilken kategori der passer bedst til din annonce.
- Når du har valgt din kategori og angivet annoncetypen (fx køb eller salg), vil du automatisk komme frem til en side, hvor du kan angive alle oplysningerne, der er relevante for annoncen.
Her kan du: Angive overskrift, pris, annoncetekst, uploade billeder, kontrollere kontaktoplysninger (varens adresse og telefonnummer) m.m.
Bemærk: Hverken dit fulde navn eller din fulde adresse vil blive oplyst på dine annoncer. Kun dit brugernavn, postnummer og, som udgangspunkt vil dit telefonnummer fremgå af annoncen.
Når du har udfyldt alle ovenstående oplysninger, kan du forneden trykke på "Videre”.
- På den følgende side skal du vælge, hvilken type online annonceeffekt du ønsker.
Priser vil fremgå af de enkelte pakker og kan variere fra kategori til kategori.
Når den ønskede pakke er valgt, kan du forneden trykke på ”Videre”.
- På den følgende side kan du vælge, om du vil have annoncen med i avisen.
Her kan du vælge mellem forskellige typer avisannoncer med forskellig effekt.
Priser vil fremgå af de enkelte pakker og kan variere fra kategori til kategori.
Teksten du allerede har udfyldt til onlineannoncen vil automatisk blive sat ind her.
Bemærk: Der er kun plads til i alt 250 tegn i din avisannonce. Derfor skal du kontrollere, at annonceteksten til avisannoncen overholder dette. Retter du i teksten vil annonceteksten til avisannoncen blive gemt separat. Dette vil ikke ændre i annonceteksten i onlineannoncen.
Når du har kontrolleret teksten til avisen, vil du blive bedt om at vælge, hvilken avis/landsdel du ønsker din annonce skal indrykkes i.
Ønsker du indrykning i flere landsdele, koster det et gebyr pr. ekstra landsdel, som tilvælges.
Når du har udfyldt alle ovenstående oplysninger, kan du forneden trykke på "Videre”.
- På den følgende side vil du blive præsenteret for en oversigt over dine valgte produkter og annoncens samlede pris. Er der tale om en gratis annonce, vil din annonce nu være online, og du vil have muligheden for at se annoncen eller oprette flere annoncer.
Er der tale om en betalingsannonce, vil du have mulighed for at gå videre til betaling. Når betalingen er gennemført, vil annoncen være online, og du vil have mulighed for at se annoncen eller oprette flere annoncer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.